Forlovelsesringe

Så har I besluttet jer, det skal være jer to. Tillykke! Forlovelse er et af de store skridt i livet, og nu skal du købe et af de vigtigste smykker, en forlovelsesring der symboliserer dit løfte om at elske hende for evigt. Må I få et langt og lykkeligt ægteskab.

Dette er måske hvad hun har drømt om siden hun var en lille pige (intet pres her), og derfor får du her en liste over hvad du bør kigge efter når du skal finde den ideelle forlovelsesring. En forlovelsesring er ikke bare et smykke, det er smykket!

Uanset hvad du har haft af ideer, så bør du overveje forlovelsesringe med diamant. Hvad der ellers findes af traditioner, så er der ingen kvinder der ikke vil lade sig forføre af en smuk diamantring.

Først skal du have en ide om hvor meget du er villig til at bruge på jeres ringe. Dernæst skal du overveje hvilken form hendes diamant skal have. Der er runde (her er brillianten den mest kendte), prinsesse-formede, emerald, marquise, pæreformet og ovale diamanter. De mest populære diamant former er brilliant og prinsesse formen, på grund af deres overvældende stråleglans.

Så skal du finde ud af hvilken type metal jeres forlovelsesringe skal være lavet af. De populære valg er 18 karat eller 14 karat guld, enten almindeligt guld eller hvidguld, og platin. Du kan finde ud af hvilken type smykke der vil klæde hende ved at se på hendes smykkeskrin og eventuelt kigge under farvelære her på siderne.

Hvis du ved at hun kan lide hvidguld, kan du tage det skridtet videre og købe en platin ring. Er hun typen der foretrækker antikke smykker, så find en antik diamant forlovelses ring.

Hvordan diamanten sidder i ringen, har også betydning. Der findes forskellige typer, og tag dig tid til at se udvalget igennem. Den perfekte forlovelsesring skal passe til hendes personlighed. Hvilken diamant du skal vælge afhænger af hvilket budget du har lagt. Det er her du kan spare eller tabe flest penge.

Vælger du at designe jeres forlovelsesringe, så er der fire ting du skal holde øje med når du skal købe en diamant. Skæring, klarhed, farve og karat.

Karat er et mål for diamant størrelsen. Karat prisen stiger eksponentielt, det vil sige en en-karat diamant ring er meget mere værd end en ring med flere diamanter der tilsammen er en karat.

Klarhed er basalt set diamantens klarhed. Jo mere klar, jo mere sjælden og dyrere vil ringen være. Her bør diamanten som minimum være wesselton SI. SI betyder at diamanten er ’slightly included’. Der er altså sporelementer af andre stoffer som vil kunne ses med 10x forstørrelse, og meget små urenheder der muligvis kan ses med det blotte øje. Men hvor mange mennesker ser du rende rundt med forstørrelsesglas?

Det vigtigste når det kommer til diamant farve, er at hvide diamanter ikke skal have nogen farve. Helt hvide og meget sjældne diamanter har ingen farve.

Skæringen har betydning for diamant kvaliteten. Her skelnes mellem grader fra 0 til 10, hvor 0 er perfekt. Prøv om du kan finde diamanter der har AGSL skæring fra 0 til 4. Er en diamant ikke skåret ordentligt vil den virke mørkere og lyset vil ikke reflekteres på samme smukke måde.

Sidst, men ikke mindst. Lær noget om diamanter. Sammenlign priser ved at sammenligne karat prisen på diamant. Gå i mange butikker, og spørg om råd og vejledning. Køb ikke den første ring du ser, men sammenlign udvalget og priserne. Prøv at få det meste ud af dine penge, mens du samtidig finder noget der vil smelte hendes hjerte.

Igen, tillykke og held og lykke med jeres ægteskab. Må alle jeres drømme gå i opfyldelse.